Late Summer Festival opstod i 2014, hvor den med stor succes blev afholdt på Det Kongelige Hofteater i København… Med visionen om at tilbyde vestjyderne såvel som turisterne en klassisk musikoplevelse på højt niveau, valgte arrangørerne i 2016, at Hvide Sande skulle danne rammerne – med målet om at bidrage til at mindske uligheden på den kulturelle front i Danmark.
Arrangørerne bag festivalen, Anette og Helge Slaatto, har forelsket sig i Hvide Sande, naturen og måden hvorpå alt fungerer i området – derfor er det også en selvfølge for dem at festivalen fastholdes her.
Er der grænser for hvor i Danmark, at den klassiske musik kan opleves?
Vi har taget kampen op mod fordomme samt traditioner, og inviterer til en række enestående koncerter mellem hav og fjord.