Program 2026

Mandag, 10. august

Fra det yderste Nord (åbningskoncert)

20:00 – 21:45 · Helligåndskirken

Årets åbningskoncert tager os helt ud til Rigsfællesskabets nordligste horisont – fra middelalderens sære fabler til grønlandsk sang med nærvær og tyngde.

I første del nærmer vi os den moderne verden fra de rigtig gamle dage. Ars Nova-komponisten Philippe de Vitry (1291–1362) tonesætter en ejendommelig fortælling fra trettenhundredetallet, Roman de Fauvel: Et æsel bliver pave og verdens mægtigste mand. En forudanende parallel til vores tid?

Sammen med den prisbelønnede historiefortæller Jacob Slaatto skaber duoen Slaatto/Reinecke et farverigt univers, efterfulgt af improvisationer over grønlandske tanker og motiver – skabt i øjeblikket af Ida Bach Jensen og Anette Slaatto.

Koncertens anden del åbner sig mod Grønland, og “Trubaduren fra Grønland”, Rasmus Lyberth, tager os med ind i sin sangverden i et intenst og nærværende koncertformat. Sammen med sin kvartet folder sangene sig ud i samspil mellem stemme, klaver, elektrisk guitar og violin. Det er musik, der bærer både natur, sprog og erindring – og som på én gang kan være enkel, rå og dybt poetisk.

Program:

Philippe de Vitry: Ballader og virelais (arr. for violin, kontrabas og historiefortæller)

Ida Bach Jensen & Anette Slaatto: Improvisationer over grønlandske melodier og motiver

 

Rasmus Lyberth Kvartet: Sange fra Grønland

Medvirkende:

Helge Slaatto, violin

Frank Reinecke, kontrabas

Jacob Slaatto, historiefortæller

Ida Bach Jensen, kontrabas

Anette Slaatto, bratsch

Rasmus Lyberth Kvartet: Rasmus Lyberth, sang og akustisk guitar · Kristoffer Jul, klaver · Simon Krebs, elektrisk guitar · Jane Clark, violin

Tirsdag, 11. august

Grønlandsk sang & danske mågeskrig

17:00 – 18:00 · AL Sydbank Hvide Sande

Traditionen tro lader vi musikken klinge midt i byen – helt tæt på hverdagen og havnelivet. Denne eftermiddagskoncert er blevet et fast samlingspunkt under festivalen: en gratis, folkelig og nærværende musikoplevelse, hvor publikum kommer helt tæt på kunstnerne.

I centrum står igen Rasmus Lyberth, der med sin varme fortællekraft og særlige klang forbinder Grønlands sangtradition med et intimt koncertformat. Denne gang udfoldes musikken i et rent duomøde mellem stemme, akustisk guitar og klaver – og hvis vejret vil, foregår det hele under åben himmel, hvor mågeskrig og vinden fra Vesterhavet bliver en del af atmosfæren.

Kom som du er, og nyd en intens musikalsk pause i byen.

Koncerten er gratis – først til mølle.

Bemærk: Afholdes koncerten udendørs, benyttes bankens trapper.

Program:

Sange fra Grønland

Medvirkende:

Rasmus Lyberth Duo: Rasmus Lyberth, sang og akustisk guitar · Kristoffer Jul, el-klaver

Tirsdag, 11. august

Fra barokke danse til ungarske spillemænd

20:30 – 21:30 · Lyngvig Kirke

I Lyngvig Kirkes stemningsfulde rum byder aftenen på et program, hvor barokkens nerve møder ungarsk ild. Her står strygerne helt tæt på hinanden – som et kammermusikalsk “hold”, hvor virtuositet, rytme og klangfarver får lov at stå helt skarpt.

Bartóks duoer bringer os tæt på det rå, legende og folkloristiske – musik, der dufter af dans, landskab og temperament. Midt i programmet præsenteres uropførelsen af Lasse Thoresens Tosomt II, et nutidigt nordisk modspil.

Aftenen afrundes med Kodálys serenade for to violiner og bratsch – et værk fyldt med varme og melodisk glød.

Program:

J.S. Bach: 3. suite (arrangeret for bratsch)

Arcangelo Corelli: La Follia for violin og kontrabas

Béla Bartók: Duos for to violiner (udvalg) 

 

Zoltán Kodály: Serenade (for to violiner og bratsch)

Medvirkende:

Bjarne Hansen, violin

Helge Slaatto, violin

Anette Slaatto, bratsch

Frank Reinecke, kontrabas

Onsdag, 12. august

Virtuositet & klassiske highlights

20:00 – 21:30 · Helligåndskirken

Onsdag aften samler vi klassisk tyngde og kammermusikalsk overskud i et program, hvor instrumenterne får lov at tale med hele deres register – fra barokkens elegance til de store linjer hos Beethoven. Aftenen åbner med Beethovens 6 Ländlerische Tänze for violin, bratsch og kontrabas. Herefter kaster Jonathan Slaatto og Frank Reinecke lys over barokkens virtuositet i Jean-Baptiste Barrières duo, hvor energi og præcision går hånd i hånd.

Aftenens uropførelse er den norske komponist Lasse Thoresens Tosomt II for violin og kontrabas.

Derefter er det en særlig glæde at præsentere den svensk-colombianske klaverstjerne Melissa Jacobsen-Velandia i sin Late Summer Festival-debut. Hun spiller Albéniz’ Asturias, før hun sammen med Ylva Larsdotter, en af festivalens skattede profiler, afslutter koncerten med Beethovens Kreutzer-sonate.

Program:

Ludwig van Beethoven: 6 Ländlerische Tänze

Jean-Baptiste Barrière: Duo (for cello og kontrabas)

Lasse Thoresen: Tosomt II (for violin og kontrabas) – uropførelse

Isaac Albéniz: Asturias (for klaver solo) 

 

Ludwig van Beethoven: Kreutzer-sonate op. 47 (for violin og klaver)

Medvirkende:

Helge Slaatto, violin

Anette Slaatto, bratsch

Jonathan Slaatto, cello

Frank Reinecke, kontrabas

Ylva Larsdotter, violin

Melissa Jacobsen-Velandia, klaver

Torsdag, 13. august

Bach i nye klæder: barok møder jazz

20:00 – 21:15 · Hvide Sande Sportsfisker Center

Torsdag aften bliver et møde med musik i nogle helt specielle omgivelser. Mens lyset falder over fjorden og Vesterhavet, forvandles Sportsfisker Centeret til en scene, hvor barokkens klare former og nutidens jazzenergi smelter sammen.

Niklas Walentin og hans jazzkvartet optræder for første gang på festivalen og byder på en spændende fusion af Bach og moderne jazzimprovisation. Programmet får også et dansk aftryk, når klassikere som Jacob Gades Tango Jalousie får lov at stå side om side med det barokke udgangspunkt.

Bemærk: Koncerten afholdes i autentiske og rå rammer – hvor man sidder på fiskekasser. Medbring evt. tæpper og pude.

Program:

Jazzimprovisationer over Bachs solosonate nr. 1 i g-mol

Jacob Gade: Tango Jalousie m.m.

Medvirkende:

Niklas Walentin Jazzkvartet: Niklas Walentin, violin · Snorre Kirk, trommer · Anders Fjelsted, bas · Filip Ekestubbe, klaver

Fredag, 14. august

Svenske stjerner & henrivende Brahms-ensemble (afslutningskoncert)

20:00 – 21:45 · Helligåndskirken

Festivalen afrundes med et stjernemøde mellem tre af Sveriges markante musikere og et af romantikkens mest elskede kammermusikværker.

Første del kredser om Bach som klangligt udgangspunkt og musikalsk spejl: korte satser i nye klæder, soloindslag der skærer ind til essensen, og Kodálys duo, hvor violin og cello væver sig ind i hinanden med både kraft, virtuositet og inderlighed.

Efter pausen åbner Brahms’ klaverkvartet i g-mol med den ungarsk inspirerede sidste sats sig som en stor finale – et værk, der både er mørkt og dansende, dramatisk og forførende.

Når Anette Slaatto slutter sig til de tre svenske stjerner, samles aftenen i et varmt, tæt og virtuost punktum, der binder festivalens tema og mangfoldighed sammen i én sidste, henrivende koncertoplevelse.

Program:

J.S. Bach: Udvalgte inventioner (arr. for violin og cello) 

Donnacha Dennehy: Unfurling (for solo cello) 

Moses Pergament: Chaconne – hommage à Bach (for solo violin) 

Zoltán Kodály: Duo for violin og cello 

Johannes Brahms: Klaverkvartet i g-mol op. 25  

Medvirkende:

Ylva Larsdotter, violin 

Jakob Koranyi, cello 

Melissa Jacobsen-Velandia, klaver 

Anette Slaatto, bratsch

Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Eventuelle overskydende billetter kan købes ved indgangen.