Schuberts musikdrama i nutid og datid
kr.100,00
Ikke på lager
Festivalen afrundes med en koncert, der samler essensen af ugens musikalske mangfoldighed – og hvilken finale! Amalie Malling leder os ind i Schuberts udødelige Forellekvintet, en af de mest elskede klassikere i kammermusikrepertoiret.
Samtidig fejrer vi festivalkomponist Ole Buck med en uropførelse for blokfløjte og kontrabas, fremført af Michala Petri og Frank Reinecke, samt strygetrioen Spring Blossoms, spillet af Slaatto-trioen.
En musikalsk buket, der binder tråde fra romantikken til nutiden – med musikfortællinger fra to århundreder.
Medvirkende:
Tanja Becker-Bender, violin
Slaatto Trioen: Helge Slaatto, violin · Anette Slaatto, viola · Jonathan Slaatto, cello
Michala Petri, blokfløjter
Frank Reinecke, kontrabas
Amalie Malling, klaver
Program
Ole Buck: Spring Blossoms, komponeret til Slaatto Trioen
Ole Buck: Duo for blokfløjte og kontrabas, komponeret til Michala Petri og Frank Reinecke (uropførelse)
Franz Schubert: Forellekvintet
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Gratis adgang for børn og unge
Børn og unge under 18 år har gratis adgang til alle koncerter. For at sikre plads til alle, skal der dog reserveres billet på forhånd via vores kontaktformular.